| Flere

Totalhåndbold - om spillet

Håndbold for U8-spillere

Totalhåndbold er udviklet i 2003 af håndboldfolk i det daværende DGI Århusegnen totalhåndboldspillet og er nu anerkendt alle steder. Totalhåndbold tager udgangspunkt i børns:
• begejstring
• nysgerrighed
• bevægelsesglæde
• lyst til at tage initiativ
• lyst til at gøre sig umage – lære noget.

Målgruppe

U8 spillere og primært 6-8-årige drenge og piger. Det er et supplement til traditionelle mikrospil, og er for de spillere der har ”gå-på-mod” og ”krudt i røven.”

Totalhåndboldidéen

Kampen er det vigtigste - ikke resultatet.
Man gerne vinde, men man skal ikke.

Spillets grundidé

At hjælpe børn til at spille et hurtigt spil, hvor de selv får lov til at tænke og handle, bliver udfordret til at se ting i sammenhænge og opleve at mange ting er i spil samtidig.

De bliver udfordret og får hjælp (primært af spillederen, vejlederne og forældrene) til at finde løsninger på de udfordringer der opstår i spillet.

Totalhåndbold har ikke et fast regelsæt, men et udgangspunkt, som løbende justeres i forhold til spillernes forudsætninger og spillets idé.

Den praktiske udførelse

• Der spilles på en bane på tværs af hallen på 20 x 13 m eller et tilsvarende areal

• Målstørrelse er de såkaldte mikromål - 1,60 x 2,40 meter

• Der er 4-5 spillere på hvert hold hvoraf 1 er målvogter. Der er/kan være både piger og drenge på holdet

• Bolden er en særlig blød boldtype med en omkreds på 46 – 49 cm
Det kan være en blød COG-bold, Trial fra TRESS eller Trio soft fra SELECT

• Spillet ledes af en spilleder, der i samarbejde med de to holds vejledere/trænere hjælper spillerne med at gennemføre kampen så alle bliver udfordret og føler glæde ved at deltage i spillet.

• Der spilles med ”du må godt regler” f.eks.:
o du må spille forskellige pladser på holdet
o du må løbe rundt på hele banen og spille bolden til de andre
o du må være målmand, spille med ude og score mål
o du må gerne score mål, når du er på de andres banehalvdel
o du må røre de andre
o du må erobre bolden over hele banen
o du må passe på dig selv og de andre
o du må udfordre dig selv og de andre – gøre dig umage
o efter I har scoret, løber I hjem og rører jeres egen målstreg med hænderne, og må derefter spille forsvar over hele banen


Opdateret 19. november 2008



Seneste nyt
Beachbasket i Kolind
Låsby Boldklub vinder DM i foreningsudvikling
ØRESTAD BJERGLØB 2012
Fokus på udvikling rykker landets idrætsforeninger
Flere dyrker idræt i forening i Østjylland

DGI magasinet UDSPIL

  Bladr i magasinet

Lokale blade:
Midtjylland
Sydøstjylland
Vestsjælland / Roskilde